Sorø Boligselskab - Boliger på Elmebjergvej
Sorø Boligselskab gennemfører prækvalifikationsrunde vedr. opførelse af 30 boliger på Elmebjergvej i 4180 Sorø.
Anmodning om deltagelse: Interesserede totalentreprenører og rådgivere kan anmode om deltagelse. Prækvalifikationsmaterialet skal fremsendes via Ibinder i pdf. format.
Anmodningen skal indeholde:
Kortfattet firmapræsentation af totalentreprenør og rådgivere.
Regnskabstal for de sidste 3 år med angivelse af bruttofortjeneste, resultat før skat, egenkapital og balance
Oplysninger om antal ansatte de sidste 3 år.
Referencer for udførelse af lignende opgaver.
Tro- og love-erklæring vedrørende ubetalt gæld til det offentlige.
Ovenstående oplysninger skal vedlægges for totalentreprenør og rådgivere.
Anmodning om prækvalifikation skaluploades på Ibinder https://www.ibinder.com/External/EnquiryLink.aspx?id=ryrdtmlzfn senest den 06.03.2017 kl. 16.00.
Kontaktperson for spørgsmål er Arkiplus A/S, Lars Frederiksen, mail: laf@arkiplus.dk
Udvælgelse til at afgive tilbud:
Der indbydes max. 5 totalentreprenører med tilknyttede rådgivere til at afgive tilbud.
Modtages flere end 5 fyldestgørende ansøgninger om prækvalifikation, vil der blive foretaget en vurdering af hvilke ansøgere, der er bedst egnede, herunder vil der blive lagt vægt på erfaringer/referencer fra lignende byggerier.
Udbud: Opgaven vil blive udbudt i begrænset udbud i totalentreprise i henhold til Tilbudsloven.
Omfang: Byggeriet omfatter 30 boliger.
Udbudsgrundlag: Dispositionsforslag og byggeprogram.
Vederlag: Der udbetales et vederlag for tilbudsarbejdet på kr. 40.000,- excl. moms for aflevering af konditionsmæssige tilbud.
Der udbetales ikke vederlag til den totalentreprenør der indgås kontrakt med.
Tidsplan: Udbudsmateriale forventes udsendt 21. marts 2017, med aflevering af tilbud den 23. maj 2017, Kontrakt indgåelse 30. juni 2017. Byggestart november 2017. Aflevering den 9. november 2018, Indflytning 1. december 2018
Tildelingskriterier: Det for ordregiverne økonomisk mest fordelagtige bud vurderet på grundlag af de kriterier der angives i udbudsmateria-let.