Angiv venligst kontaktoplysninger tilhørende dig selv og den du gerne vil sende linket til.
Region Nordjylland udbyder en rammeaftale om udførelse af beskrivelser af CT- og MR-scanninger og konventionelle røntgenundersøgelser foretaget på regionens sygehuse. Der vil være tale om beskrivelser af rutineundersøgelser på hovedfunktionsniveau. Rammeaftalen omfatter ikke Kræftpakke- eller Hjertepakkepatienter, mammografier eller konventionelle angiografier. Rammeaftalen vil have en varighed på 12 måneder (”den ordinære kontraktperiode”), med option for Region Nordjylland på forlængelse af den udbudte aftale i yderligere 2 x 12 måneder (”optionsperioder”). Region Nordjylland forventer, at der i den ordinære kontraktperiode vil blive rekvireret op til 4.000 Beskrivelser. Der udbydes ikke garanterede mængder. Rekvisitioner og beskrivelser vil blive udvekslet elektronisk via regionens RIS/PACS-system ”EasyViz”. Leverandørens speciallæger og lægesekretærer får adgang til EasyViz gennem en Citrix-licens. De første to måneder af kontraktperioden fungerer som prøveperiode. I prøveperioden tilbydes Leverandøren undervisning i brugen af EasyViz. Tilbud skal senest fredag den 9. november 2012 kl. 12.00 være modtaget af: Region Nordjylland Sundhed, Plan og Kvalitet Att.: Jacob Bertramsen Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Tilbud skal udfærdiges i 2 skriftlige eksemplarer og lægges i en lukket kuvert mærket ”Udbud af CT, MR- og røntgenbeskrivelser, 2012 – må ikke åbnes ved poståbning”. Der henvises i øvrigt til de fulde udbudsbetingelser, der kan hentes fra denne side på www.udbud.dk. De udbudte ydelser er sundhedsydelser, der er optaget i bilag II-B til EU’s udbudsdirektiv (Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004). Udbuddet gennemføres efter reglerne i Tilbudslovens (lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007 om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter) afsnit 2 om annonceringspligt for vare og tjenesteydelseskontrakter.
[18-10-2012 15:30:41] [02-11-2012 14:20:58]