Analyse af muligheder for videreudvikling af CO2-beregneren
Opgaven vedr. udviklingsarbejdet med CO2-beregneren indeholder følgende delopgaver:
1. Opgørelse og analyse af
a. kommunernes erfaringer og de barrierer, som kommunerne er stødt på i brugen
af CO2-beregneren;
b. foreløbige erfaringer med at bruge SEP-kortlægningsvejledningen i kommunerne;
samt
c. kommunernes ønsker til det fremtidige vejledningsmateriale fra staten til
kommunernes klima- og energiplanlægning, herunder ønsker til CO2-
beregnerens udvikling. Øvrige ønsker til assistance til dataindsamling til brug
for kommunernes klima- og energiarbejde opgøres ligeledes.
2. Diskussion og analyse af fordele og ulemper ved forskellige metoder, brugerløsninger
og udviklingsmodeller for CO2-beregneren i lyset af den igangværende udvikling af
planlægningsmetoder for SEP
Vedr. delopgave 1
Der drøftes udkast til mulige spørgsmål til kommunerne med Energistyrelsen på opstartsmødet
med konsulenten.
Vedr. delopgave 2
Som grundlag for delopgave 2 gennemgår og vurderer konsulenten CO2-beregneren. Gennemgangen
bør som minimum omfatte:
· Kort gennemgang af hver emissionskilde (opdelt på tiers), herunder datakrav
· Vurdering af metodemæssig korrekthed og forhold til alternative metoder
· Diskussion af emissionskildernes vægtning i det samlede drivhusgasregnskab og hvilken
betydning, det bør få for videreudviklingen af beregneren. Vedlagt bilag 2, der angiver et
overordnet billede af de enkelte emissionskilder for år 2011.
· Vurdering af omfanget af kommunernes arbejdsindsats ved anvendelsen af beregneren og
evt. barrierer for anvendelsen (bl.a. på baggrund af delopgave 1)
· Drivhusgasopgørelsesmetoder i andre lande/regioner identificeres og beskrives. CO2-
beregnerens metodemæssige grundlag, datakrav og anvendelse sammenlignes med disse
øvrige opgørelsesmetoder med henblik på at få inspiration til CO2-beregnerens videreudvikling.
CO2-emissioner og andre drivhusgasser opgøres i CO2-beregneren generelt som funktion af
aktiviteter i kommunen såsom kommunernes elforbrug, varmeforbrug, kørte kilometer i
kommunen, antal hektar skov- og vådområder, gødningsforbrug i landbruget m.v. Derudover
indregnes el, produceret på vedvarende energianlæg inden for kommunens geografiske område.
Metoden indregner imidlertid ikke i sin nuværende form fuldt ud de systemmæssige effekter
af lokal energiproduktion og de systemmæssige konsekvenser af ændringer i de lokale
energisystemer. Blandt andet derfor er der i vejledningsmaterialet til strategisk energiplanlægning
udviklet en ny metode til beregning af energiforbrug og CO2-emissioner fra el- og
fjernvarmeforbrug, hvor forskellige typer af energiproduktion - inden for og uden for kommunegrænsen
- håndteres regnskabsmæssigt forskelligt. I bilag 1 er udarbejdet en oversigt over nogle principielle forskelle og ligheder mellem metodetilgangen i CO2-beregneren og SEP-kortlægningsvejledningen.
Delopgave nr. 2 skal som minimum forholde sig til følgende overordnede problemstillinger
med relevans for videreudviklingen af en ny CO2-beregner:
1. Afgrænsning af CO2-beregneren? På hvilke områder – i regi af CO2-beregneren – er det
hensigtsmæssigt at videreudvikle konkrete kortlægnings – og planlægningsværktøjer?
CO2-beregneren omfatter i modsætning til SEP-konceptet andre drivhusgasser end CO2-
emissioner. I SEP-vejledningsarbejdet anvises metoder til kortlægning og effektvurdering
af energiforbrug og energiforsyning og den deraf afledte CO2-emission. Drivhusgasser fra
andre sektorer end energisektoren indgår ikke i SEP-konceptet, og inden for SEPvejledningsarbejdet
udvikles ikke konkrete planlægningsværktøjer for alle emner, som er
omfattet af SEP.
2. Kortlægning og/eller analyse? Skal CO2-beregneren kunne bruges både til at kortlægge og
analysere effekter af kommunale klima- og energipolitiske tiltag, eller skal beregneren
alene anvise metoder og værktøj til den bagudrettede kortlægning af drivhusgasser?
A. Som kortlægningsværktøj: Hvilke drivhusgasser bør medtages og på hvilket detaljeringsniveau,
bl.a. set i lyset af, hvor stor en vægt de forskellige udledninger indgår
med i det samlede drivhusgasregnskab?
B. Som analyseværktøj: Skal CO2-beregneren udvikles til at kunne gennemføre effektvurderinger
på a) kommunalt niveau og b) projektniveau – og hvilke drivhusgasser
skal i givet fald kunne effektvurderes?
Konsulenten udvælger i samarbejde med Energistyrelsen forskellige relevante udviklingsmodeller,
der beskrives og analyseres nøjere af konsulenten, og hvor der udarbejdes et budgetoverslag
for den konkrete gennemførelse af hver model. I én eller flere af modellerne skal
indgå et estimat for, hvad der skal til for at udvikle et værktøj, der er gennemsigtigt, brugervenligt
og webbaseret.
Udkast til de parametre, der anvendes i vurderingen af fordele og ulemper ved forskellige udviklingsmodeller, drøftes med Energistyrelsen på opstartsmødet med konsulenten.
På denne baggrund er der skabt et samlet beslutningsgrundlag for, hvordan CO2-beregneren
kan videreudvikles. De forskellige udviklingsmodeller skal beskrives så detaljeret, så behovet
for yderligere metodeudvikling samt den konkrete værktøjsudvikling til brug for kommunernes
klima- og energiindsats er afdækket. Beskrivelsen af den model, der vælges på baggrund
af konsulentopgaven, skal endvidere være så præcis, at den kan bruges direkte som grundlag
for udbud af en efterfølgende designopgave for videreudviklingen.
Der kan i opgaveløsningen tages udgangspunkt i, at der kan anvendes ca. 1 mio. kr. til den
egentlige værktøjsudvikling af CO2-beregneren i en senere fase.
Der findes mange tilgange til opgørelse af CO2-emissioner for ændringer i elforbrug/-
produktion, og det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere en retvisende CO2-
emissionsfaktor i fremtiden. Den vil bl.a. afhænge af, hvilke præmisser omstillingen af elproduktionen
til CO2-neutrale teknologier i Danmark og nabolande er underlagt. Desuden bør en
metode for opgørelsen af den fremtidige udvikling af CO2-emissionsfaktor for el så vidt muligt
samlet set understøtte tiltag, som peger i retning af de politiske målsætninger om bl.a. fossil uafhængighed. Konsulenten skal – i den udstrækning, der vurderes at være behov herfor -
koordinere sit arbejde i nærværende projekt med Energistyrelsens arbejde med CO2-
emissionen fra el-produktion.
Der er eksempler på, at flere kommuner indregner samme VE- og CO2-gevinst i deres klimaog
energiregnskaber samt i fastlæggelse af deres CO2-mål, hvorved der opstår dobbelttælling.
Denne praksis kan medføre, at der bliver stillet spørgsmål til lødigheden af kommunernes
CO2-regnskab og betyder endvidere, at der – på sigt – kan opstå inkonsistens mellem kommunernes
og statens energibalancer og CO2-regnskab. Parallelt med nærværende konsulentopgave
undersøger og vurderer Energistyrelsen fordelingsprincipper og procedurer fremover
for kommunernes opgørelser af VE-anvendelse og CO2-emissioner i de situationer, hvor flere
kommuner er parter i et vedvarende energiprojekt. Formålet med denne aktivitet er at begrænse
og helst undgå dobbelttælling fremover. Konsulenten skal koordinere sit arbejde med
Energistyrelsens arbejde i den udstrækning, der vurderes at være behov herfor.