Udbuddet vedrører levering af håndværkerydelser til Aabenraa Kommune.
Idet Aabenraa Kommune udfører løbende vedligeholdelse på anlæg og bygninger, har Aabenraa Kommune behov for rammeaftaler på drifts- og vedligeholdelsesopgaver, med håndværkere inden for forskellige fagområder.
Udbuddet omfatter de opgaver som institutionerne selv skal betale for eget driftsbudget. Opgaverne vil gælde både indvendige og udvendige drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
Det er afgørende for Aabenraa Kommune at leverandører som der indgås kontrakter med, tilknytter fast personale til opgaverne, samt bestræber sig på en så lille udskiftning af personale som muligt.
Det må forventes, at Aabenraa Kommunes institutioner og bygninger i mange tilfælde er i brug, mens leverandøren udfører vedligeholdsarbejder/opgaver. Derfor skal der under arbejdets udførelse udvises størst muligt hensyn over for institutionens brugere og naboer.