Kantineforpagtning på Gribskov Gymnasium
Kantineforpagtning
Gribskov Gymnasium udbyder kantinedriften
Vi er et gymnasium med ca. 675 elever og 90 ansatte. Vores krav er sund og varieret kost af god kvalitet, der er produceret i skolens produktionskøkken. Der skal også udbydes økologiske varer.
Driften skal overtages senest 1. august 2022, kontraktperiode min. 4 år med mulighed for regulerende forhandling efter 1. år.
På skolen er indrettet et nyt produktionskøkken, ibrugtaget i 2006 og løbende vedligeholdt og forbedret. I 2018 skete en gennemgribende renovering. Gymnasiet yder efter nærmere aftale tilskud til kantinedriften i form af løntilskud til kantinemedhjælp. Vilkårene for bortforpagtningen skal følge Undervisningsministeriets anvisninger jf. https://www.uvm.dk/institutioner-og-drift/oekonomi-og-drift/regulerede-institutioner/bygninger-og-ejendomme/kantinedrift
Udbuddet dækker
• Den daglige drift af skolekantine for elever og personale
• Levering til arrangementer i forbindelse med skoledrift
• Evt. mulighed for levering af mad i forbindelse med arrangementer i Gribskov Kultursal
• Mulighed for brug af produktionskøkken til levering af mad ud af huset